Omvisning

Copenhagen Contemporary (CC) tilbyder omvisninger i de aktuelle udstillinger til jer, der ønsker en særlig oplevelse i kunsten og rummene på CC. En omvisning varer cirka 45 minutter og er tilrettelagt med udgangspunkt i jeres ønsker.

På CC sætter vi en ære i at formidle kunst på levende og inspirerende måder med fokus på faglighed, perspektiv og nysgerrighed. CC er et samlingssted for alle mennesker, der har lyst til at opleve samtidskunsten i stor skala.

På en omvisning mødes mennesker og kunst med en kunstfaglig omviser, og der er plads til dialog og diskussion – uanset om I er en virksomhed, en kunstforening, en familie eller vennegruppe og uanset hvilken alder I har. Omvisere på CC har alle kunstfaglig baggrund. De er uddannede kunstnere eller kunsthistorikere eller studerende inden for de kunstfaglige fag.

Booking

Kontakt os venligst senest en uge før, I ønsker at omvisningen finder sted.

Når I bestiller en omvisning, har vi brug for disse oplysninger:

•   Dato og tidspunkt for omvisningen.

•   Antal personer i gruppen og gerne lidt om, hvem I er.
En gruppe må maksimum være på 25 personer. Er I mere end 25   personer, skal I booke to omvisere.

•   Kontaktoplysninger: navn, telefonnummer og adresse.
Vi ser helst, at der afregnes for både omvisninger og entre i  billetsalget ved ankomst frem for ved faktura. Giv i så fald venligst besked ved booking.

Bemærk: For grupper under 15 personer gælder sædvanlige billetpriser, mens grupper på 15 personer eller derover opnår grupperabat, hvor billetprisen per person er 75 kr.

Bestilling og mere information
For yderligere information og bestilling af omvisninger på CC skriv til annette@cphco.org.

Afbestilling
Hvis I afbestiller omvisningen senest 48 timer, inden den skulle have fundet sted, koster det ikke noget. Ved afbestilling senere end 48 timer før planlagt gennemførelse, opkræver vi den fulde pris for omvisningen.

Er du interesseret i undervisning eller skoleforløb på CC, så se her.

Hvis du besøger CC på egen hånd og ønsker information om aktiviteter og tiltag for dig og dine børn så se her.

Priser ekskl. entré

600 kr. før kl. 17.00

700 kr. efter kl. 17.00

800 kr. i weekenden