CC STUDIO

Med åbningen af CC i Svejsehallen udvides kunstcentret med et nyt formidlingstiltag for samtidskunsten, hvor kerneelementet er fællesskab. CC STUDIO er den overordnede betegnelse for de faciliteter og programmer, som vi på CC ønsker at tilbyde børn og unge såvel som voksne. Vi tror på, at kunst er et unikt udgangspunkt for læring.

Kunst kan danne rammen om fællesskaber, aktiviteter, leg og samtale og lægge grund for den dannelse, der gør os til aktive og interesserede samfundsborgere. Tanken bag CC STUDIO er at formidle samtidskunsten på en innovativ måde, hvor læring og refleksion om verden sker gennem det fysiske og dialogbaserede møde med kunsten.

SUPERFLEXs installation One Two Three Swing! er den første udstilling i CC STUDIO format.

Hvert år vil en anerkendt international kunstner blive inviteret til at skabe en stedsspecifik totalinstallation til CC STUDIO. Udstillingen vil forene kunst og leg i en fysisk og æstetisk oplevelse. Her vil det være muligt at røre ved, bevæge sig i, undersøge og bruge kunsten, og derigennem aktivere både krop, øje og forstand. CC STUDIO vil tilbyde forskellige programmer henvendt til institutioner og børnefamilier, men også ungdomsuddannelser, arbejdspladser og andre interesserede grupper.

Information

Kontakt venligst seniorkurator
Jannie Haagemann
jannie@cphco.org