06.06.2019

Mary Frey. (No Title) (1984-87), Real Life Dramas

06.06.-16.06.19 11:00–21:00

Mary Frey: Domestic Rituals / Real Life Dramas

I samarbejde med Copenhagen Photo Festival præsenterer Copenhagen Contemporary den amerikanske fotograf Mary Frey som årets hovednavn i kategorien Framing Society. Her vil udvalgte værker fra serierne Domestic Rituals og Real Life Dramas blive udstillet fra den 6.-16. juni.

Serien Domestic Rituals er taget i Freys eget nærmiljø i Massachusetts i årene 1979-1984 og portrætterer hverdagslivet med børn, teenagere og voksne i den amerikanske middelklasse. Billederne befinder sig et sted mellem snapshots og iscenesat fotografi og er på én gang både intime og distancerede. Freys efterfølgende serie Real Life Dramas fremstår derimod dokumentarisk både i kraft af billede og tekst, men er faktisk iscenesat – for netop at sætte fotografiets evner som sandhedsvidne til diskussion.

“Their appearance is meant to hover somewhere between reality and soap opera in order to question the “truth” of the camera’s vision” – Mary Frey.

I 1986 indgik værker fra hendes serie Real Life Dramas i MoMAs udstilling New Photography 2 og igen i gruppeudstillingen Pleasures and Terrors of Domestic Comfort i 1991 sammen med navne som Sally Mann, Cindy Sherman og William Eggleston.
Mary Frey modtog et Guggenheim Fellowship i 1984 for sine sort-hvid-billeder Domestic Rituals.

Både Domestic Rituals og Real Life Dramas er venligst udlånt af Forum für Fotografie i Köln. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond og Københavns Kommune.

En fællesbillet på 150 DKK giver mulighed for både at se Mary Freys udstilling og opleve CCs aktuelle udstillinger af Donna Huanca og Claudia Comte.

Læs mere og følg: https://www.facebook.com/events/601357663603151/