13.06.2019

Mary Frey, 'Girls Applying Mascara' (1979-83), 'Domestic Rituals'

Omvisning 19:30–20:30

Mary Frey: Domestic Rituals / Real Life Dramas

Hvad er ægte og hvad er opstillet? Og betyder det noget, når hverdagen skildres på Instagram eller i en kunsthal? På dette års Copenhagen Photo Festival kan den amerikanske fotograf Mary Freys (f. 1948) Domestic Rituals og Real Life Dramas opleves i Salen på CC. Den 13. juni kl. 19:30 vil festival direktør Maja Dyrehauge Gregersen lave en omvisning i udstillingen.

Den amerikanske fotograf Mary Frey oplever, ifølge Maja Dyrehauge, en stor renæssance for tiden: “Hendes opstillede scener fra den amerikanske middelklasse sætter nutidens diskussioner omkring autenticitet og selviscenesættelsen på sociale medier i et historisk perspektiv. Selviscenesættelsen i Mary Freys fotografier trækker paralleller til nutidens hverdagsliv, hvor store dele af livet deles og iscenesættes på de sociale medier.“

Hvad: Omvisningen i Mary Freys Domestic Rituals/Real Life Dramas
Hvor: Mødested foran CCs indgang
Hvornår: D. 13. juni kl. 19:30. Arrangementet varer cirka en time 
Pris: 50 kr. Billetter kan købes her