Christian Marclay, 'The Clock' (2010). Single-channel video installation. Duration: 24 hours. Courtesy White Cube, London and Paula Cooper Gallery, New York

Christian Marclay

The Clock

01.06.17

– 03.09.17

Copenhagen Contemporary præsenterede over sommeren 2017 den schweizisk-amerikanske kunstner og komponist Christian Marclays The Clock (2010) for allerførste gang i Skandinavien. Videoinstallationen er bredt anerkendt som et af vor samtids mesterværker og har blandt andet modtaget Den Gyldne Løve ved Venedig Biennalen i 2011.

The Clock er en 24 timer lang filmmontage sammensat af tusindvis af scener fra film og TV, der viser alt lige fra armbåndsure til kirketårne, larmende vækkeure til kukure og andre henvisninger til tidens gang. Med The Clock dekonstruerer og udfordrer Marclay fortællingerne i de enkelte scener ved at tage dem ud af deres oprindelige kontekst og indsætte dem i nye, hvor selve tiden spiller hovedrollen.

Værket er synkroniseret med udstillingsstedets lokale tidszone og skaber på den måde et sammenfald mellem filmens og virkelighedens tid. Derved udfolder The Clock hvert enkelt minut og viser tidens og narrativets mange mulige retninger fra det spændingsfyldte, tragiske og romantiske. Samtidig udfordres vores naturlige og etablerede tidsforståelse af værkets mange sammensatte fortællinger, der hverken har begyndelse eller ende.

Udover at CC viste The Clock i kunstcenterets almindelige åbningstid, afholdt CC også seks døgnlange særforvisninger, hvor publikum kunne se værket i sin fulde, 24 timer lange udstrækning.

The Clock blev for første gang vist i London i 2010 og er siden blevet udstillet verden over på mere end tyve udstillingssteder, heriblandt Centre Pompidou, Paris (2011); Museum of Modern Art, New York (2012); San Francisco Museum of Modern Art (2013); og Guggenheim Bilbao (2014).

Udstillingen blev støttet af

Statens Kunstfond

Om Christian Marclay

Gennem mere end tre årtier har Christian Marclay afsøgt forholdet mellem det visuelle og lyd, og har skabt værker inden for mange forskellige medier; herunder skulptur, videokunst, fotografi, collage, musik og performance.
Marclay var som banebrydende DJ blandt de første, der brugte plader og pladespillere som instrumenter til at skabe lydcollager. Han har siden 1979 optrådt og indspillet musik – både solo og i samarbejde med musikere som John Zorn, Elliott Sharp, Otomo Yoshihide, Butch Morris, Shelley Hirsch, Okkyung Lee, Mats Gustafsson og Lee Ranaldo.
Marclays værker er blevet vist på museer og gallerier verden over. Han har haft internationale soloudstillinger på bl.a. Staatsgalerie i Stuttgart (2015); Musée d’art moderne et contemporain i Geneve (2008); Hammer Museum på UCLA, Los Angeles (2003); San Francisco Museum of Modern Art (2002);  Museum of Contemporary Art, Chicago (2001); Kunsthaus Zürich (1997); Musée d’art et d’histoire, Geneve (1995) samt på Hirshhorn Museum and Sculpture Garden, Washington D.C. (1990).

Christian Marclay, The Clock (2010). Single-channel video installation. Duration: 24 hours. Courtesy White Cube, London and Paula Cooper Gallery, New York

Christian Marclay, The Clock (2010). Single-channel video installation. Duration: 24 hours. Courtesy White Cube, London and Paula Cooper Gallery, New York

Christian Marclay, The Clock (2010). Single-channel video installation. Duration: 24 hours. Courtesy White Cube, London and Paula Cooper Gallery, New York

Christian Marclay, The Clock (2010). Single-channel video installation. Duration: 24 hours. Courtesy White Cube, London and Paula Cooper Gallery, New York