Donna Huanca

LENGUA LLORONA var den boliviansk-amerikanske kunstner Donna Huancas første soloudstilling i Skandinavien. Udstillingen omfattede både maleri, skulptur, duft, lyd og performance.
LENGUA LLORONA var en totalinstallation skabt som et organisk miljø af små øer, hvor monumentale oliemalerier, bemalede totemlignende skulpturer i stål og dynger af kridhvidt sand skabte et sammenhængende landskab. I udstillingen kunne besøgende lytte til et ambient lydspor af fragmenterede menneskestemmer, og fornemme duften af Palo Santo – et helligt Sydamerikansk træ, der lokalt bruges som rituel renser – der emmede i rummet.

Fotografiske nærbilleder af bemalede kroppe er udgangspunktet for Huancas malerier. De fleste materialer hun anvender i sin kunst, som eksempelvis rå farvepigmenter, olier, gurkemeje, sand, stål, læder, hår og ler, har et direkte forhold til naturen. Resultatet er et udtryksfuldt billedsprog i flere lag, der er funderet i en natur- og biovidenskabelig interesse, hvor kroppens organiske processer, forbindelser og metamorfoser er centrum.

I løbet af udstillingsperioden var en serie bestående af otte performances med til at aktivere udstillingen. Modellerne, som Huanca kalder sine performere, var dekoreret med maling, pigment og tekstiler, og de indtog installationen som levende malerier. De efterlod fysiske spor på vægge og gulv, hvormed de påførte en vedvarende forandring af rummet. For Huanca udgør disse performances et centralt spændingspunkt i hendes arbejde, hvor udstillingen levendegøres og forvandles til et sammenhængende kredsløb af organiske relationer mellem krop og omgivelser.

Donna Huancas praksis er funderet i en æstetisk og filosofisk undersøgelse af kroppens biokemiske arv og kulturhistorie. Med udgangspunkt i huden som organ, men også overflade, membran og kulturel formidler, udforsker hun menneskets kropslige erfaringer gennem sanserne.
Med titlen LENGUA LLORONA, der betyder “grædende tunge” på spansk og er et feminint ladet udtryk, kan der opstå associationer til klagesang, naturlige vandfald eller intim berøring. Ved at sammensætte disse antydninger af feminint ladede ritualer med efterladte kropsmarkeringer og abstrakte naturfortolkninger udfoldede Huanca et stærkt sanseligt univers, der sætter spørgsmål ved menneskets fysiske forbundethed med omverdenen.

Særligt gennem sin brug af huden som lærred og performativt værktøj gør Huanca op med vores tids dominerende køns- og kropspolitikker. Hun introducerer muligheden for et andet blik, der fjerner fokus fra kroppen som begærsobjekt og i stedet henleder opmærksomheden på ideer om oprindelse, hukommelse, biologi og tid.

Udstillingen blev skabt i samarbejde med kurator Aukje Lepoutre Ravn.

Udstillingen blev støttet af:

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond